Top feriedestinationer til Skandinavien
Grouptours – grupperejser med personlig rådgivning
Grouptours arrangerer skirejser, lejrskoler, storbyrejser, kulturrejser og individuelt tilrettelagte grupperejser. I dag drives Grouptours af Allan Jensen fra All-Travel, men det velkendte navn, telefonnummeret og e-mailadressen er bevaret.
Allan og Grouptours’ tidligere ejer, John Thomsen, kendte og samarbejdede med hinanden gennem mere end 30 år. Efter Johns bortgang overtog Allan Grouptours med ønsket om at videreføre den personlige service og de mange års erfaring, som kunderne kendte virksomheden for.
Hos Grouptours får I hjælp til at planlægge en rejse, der passer til gruppens ønsker, deltagerantal og budget. Vi hjælper med både transport, ophold og den praktiske planlægning, uanset om rejsen går til en skidestination i Skandinavien, en europæisk storby eller et helt andet rejsemål.
På hjemmesiden finder du eksempler på vores aktuelle rejsemål og muligheder. Kan du ikke finde præcis det, du søger, er du altid velkommen til at ringe eller skrive. Vi sammensætter også rejser efter gruppens egne ønsker.